KatRiskConsulting

Events

Sikkerhedsplanlægning til events

Til arrangører af festivaler, byfester og andre arrangementer med mange mennesker. Jeg hjælper med at planlægge sikkerheden, så den hænger sammen med pladsen, programmet og publikum, og kan støtte under afvikling.

Før arrangementet

Sikkerheden skal tænkes ind tidligt, så den passer til pladsen, programmet og det publikum, I forventer.

Det er myndighederne, der giver tilladelse til arrangementet. Min opgave er at gøre sikkerhedsplanlægningen grundig og tydelig, så dialogen med dem bliver lettere.

Relevant når
Et nyt arrangement skal planlægges, et eksisterende ændrer sig, eller I vil have en sikkerhedsplan gennemgået.
Arbejdet kan omfatte
  • Risikovurdering af arrangementet
  • Sikkerhedsplan og delplaner, fx for publikumsstyring, evakuering og førstehjælp
  • Vejledning om bygningsreglementets krav (BR18), fx til midlertidige konstruktioner og flugtveje
  • Materiale til dem på pladsen, fx handlekort, skilte og situationsplan
I får
En sikkerhedsplan, der er klar til dialogen med politi, kommune og beredskab, og som holdet på pladsen kan arbejde efter.
Mulige leverancer
  • Risikovurdering
  • Sikkerhedsplan
  • Delplaner
  • Handlekort
  • Situationsplan

Under og efter arrangementet

En plan skal også fungere, når der er travlt. Erfaring i sikkerhedsorganisationen gør det lettere at holde fast i den.

Relevant når
I har brug for erfaring i sikkerhedsorganisationen under afvikling eller vil lære af årets arrangement.
Arbejdet kan omfatte
  • Sikkerhedsledelse under afvikling
  • Tilsyn med vagtfirma
  • Evaluering efter arrangementet
I får
En person, der kender planen, under afvikling, og en evaluering med konkrete forbedringer til næste gang.

Erfaring

I eventsikkerhed siden 2017

Som sikkerhedsrådgiver for Event Crew har jeg udarbejdet sikkerhedsplaner og risikovurderinger til bl.a. Distortion, Musik i Lejet og Skills2024.

Jeg har også haft roller med operativ og taktisk ledelse i sikkerhedsorganisationen under afvikling af events.

Spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Kan du gennemgå en sikkerhedsplan, vi allerede har?

Ja. Det er ofte et godt sted at starte. Du får en skriftlig vurdering med konkrete forbedringer.

Hvornår skal vi gå i gang?

Så tidligt som muligt. Myndighederne skal have tid til at se planen, og I skal have tid til at rette i den.

Leverer du vagter eller førstehjælpere?

Nej. KatRisk leverer planlægning og rådgivning og kan stå for sikkerhedsledelse eller tilsyn. Vagter og førstehjælp leveres af andre.

Hvor arbejder du?

Jeg bor i Nyborg og arbejder mest på Fyn og i Sjælland. Andre steder efter aftale.

Kontakt

Tal med mig om jeres arrangement

Fortæl kort om arrangementet: sted, dato, forventet publikum og hvad I har af planer i forvejen.